Her på denne side har vi gjort os umage med at samle information om de mangemuligheder og seværdigheder, der beriger vores område. Mange af vores tidligere gæster har nydt at udforske disse, og vi håber, at du også vil finde det interessant. Måske kan du lade dig inspirere til at begive dig ud på eventyr i både byen og regionen.
Som gæst på Chateau du Gue aux Biches åbner der sig en mulighed for at opleve en uforglemmelig rejse gennem Normandiets rige historie og betagende natur. Området fungerer næsten som en levende historiebog.
Normandiet, anerkendt som et af vestens sande skatkamre, byder på et væld af oplevelser og som vi anbefaler at udforske:
Vi anbefaler et besøg på det ikoniske Mont-Saint-Michel. Et imponerende kloster, der svæver mellem havet og himlen.
Vær dog opmærksom på, at det er en af Frankrigs største turistattraktion, og i højsæsonen vil der være mange besøgende.
Normandiet bærer også arven fra D-dag, og hele regionen har mange mindesmærker og krigsmuseer. Det er her, de allierede styrker gik i land under 2. Verdenskrig den 6. juni 1944 og satte deres liv på spil i invasionen der er kendt som D-dag.
Sword Beach, Gold beach, Juno Beach, Omaha Beach og Utah Beach, også kendt som invasionsstrandene, udgør et afgørende kapitel i D-dagens historie. I dag kan besøgende dykke ned i fortiden, besøge mindesmærker og kirkegårde, der står som stærke symboler på den kamp, der blev udkæmpet og de mange der gav deres liv for at sikre vores frihed i dag.
De amerikanske strande. Kirkegårde ved Omaha Beach står som et imponerende symbol på æren og ofrene fra D-dag, og dens størrelse er en påmindelse om de mange modige mænd der døede i kampen. Utah Beach Museum giver indsigt i begivenhederne på D-dagen fortalt fra det amerikanske perspektiv.
På Juno Beach får man indsigt i den Canadisk sektor og fortællingen om de Canadiske styrkers bidrag til befrielsen af Europa.
Gold beach og Sword Beach var den Engelske del, der findes en nyt mindesmærke fra 2019 hvor også de civile ofre der var store mindes.
Det også værd at udforske andre kirkegårde i området, som fortæller en rørende historie og er et respektfuldt sted at mindes de, der gav alt for at forme fremtiden.
De Tyske kirkegård i Normandiet, udstråler i kontrast til den amerikanske kirkegård, en anderledes atmosfære og fortæller en unik historie. Hvor den amerikanske kirkegård repræsenterer de allieredes sejr og ofrene for D-dagen, symboliserer den tyske kirkegård i La Cambe den anden side af konflikten.
Der findes også et Dansk mindesværke ikke langt fra Utha Beach til minde om de 800 dansk søfolk der deltog i de allieredes invasion den 6. juni 1944.
Normandiets kystlinje er kendt for sine smukke strande, der spænder fra rolige bugter til brede sandstrækninger. En køretur på 80 km fra Chateau du Gue aux Biches giver dig mulighed for at forkæle dig selv med solrige dage på strandene. Her er nogle af de bemærkelsesværdige strande i Normandiet:
Deauville og Trouville, to charmerende kystbyer i Normandiet, er forbundet af en bro og er nemme at udforske til fods. De tilbyder brede sandstrande og en elegant atmosfære. De er perfekte steder til en afslappende dag ved havet som kan afsluttes med at nyde solnedgangen over den Engelske Kanal. Området tiltrækker mange besøgende fra Paris, der søger badeferieoplevelser, kendetegnet ved imponerende strande og elegante villaer langs kysten.
Étretat Beach har ikke kun imponerende klippeformationer, men også en smuk strand. Du kan slappe af på sandet og nyde udsigten til de dramatiske klipper, der omgiver området.
Cabourg Beach: Er en charmerende badeby kendt for sin lange sandstrand, og den har en af de mest berømte promenader i regionen.
Arromanches-les-Bains: Er en malerisk kystby med en fin sandstrand. Byen har en rolig atmosfære.
Granville er en aktiv fiskerby med imponerende udsigt over Mont-Saint-Michel bugten. Skønne strande og den lyserøde villa hvor Christian Dior voksede op som i dag er et museum.
Barneville-Carteret: Denne destination byder på brede sandstrande og klart vand.
Luc-sur-Mer: Er en lille kystby med en behagelig atmosfære og en fin sandstrand.
Honfleur, selvom det ikke har en traditionel stor sandstrand, men er en charmerende havneby med en lille strand ved bredden og hvor Seinen udmunder i den Engelske kanal. Det er et fantastisk sted at nyde atmosfæren i denne maleriske by. En havneby med brostensbelagte gader, farverige bindingsværkshuse og en karakteristisk havn.
Nogle af de mest bemærkelsesværdige steder at besøge i Honfleur inkluderer St. Catherine's Church, der er den største trækirke i Frankrig, og det ikoniske Vieux Bassin (gamle havn), hvor du kan finde mange hyggelige restauranter og butikker. Honfleur har været en kilde til inspiration for mange kunstnere, herunder impressionister som Claude Monet.
Claude Monet, den verdenskendte impressionistiske maler, havde en stærk forbindelse til Normandiet og skildrede ofte regionens naturskønhed i sine værker.
Her er nogle af de steder i Normandiet, der blev inspirationskilder for Monet.
Etretat, med sine dramatiske klippeformationer og betagende havudsigt. Han malede flere værker, der fangede skiftende lysforhold og farver i dette maleriske landskab.
Honfleur blev også foreviget af Monet. Han malede det farverige bymiljø, fiskerihavnen og de karakteristiske bygninger i sine værker.
Rouen, med sin imponerende katedral, var et andet motiv for Monet. Han skabte en række billeder, der fangede katedralens facader under forskellige lysforhold og vejrforhold.
Selvom Moets hjem i Giverny ligger lidt uden for Normandiet, var det her han skabte den berømte have, som han malede i serien "Vandliljerne" og "Broen over en dam med vandliljer.
Caen er en større by med en rig historie og ligger en times kørsel fra Chateauet, byens vartegn inkluderer det imponerende Château de Caen, Abbaye aux Hommes og Abbaye aux Dames, to betydningsfulde klostre.
Under Vilhelm Erobreren var Caen en vigtig by og er kendt for sine middelalderlige kvarterer og livlige torve. Byens arkitektur bærer præg af forskellige perioder. Fra middelalderens slotte og klostre til moderne byområder reflekterer Caens bybillede en kontinuerlig udvikling gennem århundrederne.
Caen er hjemsted for Université de Caen, et af Frankrigs ældste universiteter. det er også her du finder det fascinerende Memorial Museum, der fokuserer på D-dagen og Anden Verdenskrigshistorie.
Blot 2 timers kørsel fra chateauet finder du byen Rouen. Denne by er kendt for sin rige historie, smukke middelalderlige arkitektur og kulturelle betydning. Nogle af de bemærkelsesværdige seværdigheder i Rouen er;
Notre-Dame Katedralen: En imponerende gotisk katedral.
Gros-Horloge: En middelalderlig urmager, der er en del af byens ældste urværk.
Gamle Marked: En charmerende plads omgivet af bindingsværkshuse og kendt for sin historiske betydning og atmosfære.
Saint-Maclou Kirkegård: En gotisk kirkegård med smukke gravsteder og en atmosfære af ro.
Joan of Arc-museet: Dedikeret til den berømte franske nationalhelgen, der blev brændt på bålet i Rouen. Jeanne d'Arc genoplivede Frankrigs kampånd med et liv lige så dramatisk som det var kort. Den unge bondepige Jeanne d'Arc, der kun nåede en alder af 19 år, formåede at lede hære, krone en konge og antænde det håb, der markerede vendepunktet i den 100 år lange krig mod England. Denne enestående kvinde, der ikke blot reddede Frankrig, men som desværre endte forrådt og endte sit liv på bålet.
Det er fascinerende at vende tilbage i tiden og udforske Normandiets rige historie, der strækker sig langt ud over de kendte begivenheder fra 2. verdenskrig. En af de tidlige kapitler i denne historie omfatter grundlæggelsen af Normandiet og historien om Rollo, en vikingehøvding, der spillede en nøglerolle i regionens etablering.
Normandiet rummer også historier om korsfarere, der trænede og forberedte sig før de begav sig ud mod Det hellige land.
I det 10. århundrede indgik Rollo, en vikingehøvding, en bemærkelsesværdig aftale med den franske kong Charles den Simple. Denne aftale markerede begyndelsen på Normandiets historie som en region og blev senere forstærket af hans efterkommere, især Vilhelm Erobreren.
Falaise, der tjener som fødested for Vilhelm Erobreren, hertugen af Normandiet, har sine rødder i denne vigtige periode. Vilhelm's erobring af England i 1066 i Slaget ved Hastings og den efterfølgende påvirkning af europæisk historie, cementerer Falaise som et vigtigt vartegn.
Bayeux-tapetet er en unik attraktion i byen Bayeux, der fortæller historien om slaget ved Hastings i 1066 og Vilhelm Erobrerens Englandstogt. Det 70 meter lange broderede vægtæppe er en levende fortælling og en sjælden kulturskat.
Normandiet er ikke kun et skatkammer af historie, men også en moderne region med spændende byer som Le Havre, der huser det imponerende kunstmuseum Le Musée d’art moderne André Malraux (MUMA) med værker af store kunstnere som Renoir, Sisley, Pissaro, Degas m.fl. Byen Le Havre er endda optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er absolut et besøg værd.
for motorsportsentusiaster anbefaler vi at tage til Le Mans, der er vært for verdens mest legendariske 24-timers racerløb.
Le Mans er en folkefest af bedste kaliber, og hvis hurtige biler og udholdenhed har din interesse, er det en begivenhed, du ikke vil gå glip af.
Slottet ligger præcis 88 km fra Le Mans, hvilket giver en oplagt mulighed for at kombinere racerløb med et slotsoplevelse.
Blot 200 meter fra chateauets porte - finder du den 9 hullers bane Golf of Bagnoles de l'Orne.
Hvis golf har din interesse, kan du enten leje udstyr på stedet eller medbringe dine egne køller.
Dette giver dig mulighed for at kombinere et chateau ophold med golf, og for mange er det den perfekte blanding af sport og afslapning.
Vores Chateau er smukt belligende kun 1,5 km Bagnoles-de-l'Orne, en by kendt for sine termiske bade, wellnessfaciliteter, casino og den skønneste natur.Der er flere grund til Bagnoles de l'Orne er en skjult perle.
Byen er meget velbevaret i den elegant Bell Epoqu stil, de termiske bade, tilføjer et unikt præg sammen med det velbevarede casino. Beliggende i Andaines skove, gør byen til en idyllisk oase af ro og naturskønhed. Det kan være svært præcist at beskrive, hvad der gør stedet til noget særligt, men det er stemningen, menneskene og energien, der tilsammen skaber charme og gør byen, efter vores mening til en skjult perle.
Bagnoles-de-l'Orne byder også på caféer, restauranter og butikker, der inviterer besøgende til at udforske byen.
Bagnoles de l'Orne har været omsvøbt af rygter og legender omkring byens velkendte termiske bade, der kan spores tilbage til middelalderen. En gammel fortælling siger, at Seigneur Hugues de Tessé, overbevist om at hans hest, Rapide, nærmede sig enden af sit liv, traf en bemærkelsesværdig beslutning.
Gennem tiden har mange fundet vej til dette særlige område af Normandiet for at nyde godt af det franske køkken.
Tag med på en kulinarisk rejse, hvor smagen af autentiske lokale produkter vil fortrylle dine smagsløg.
På Chateau du Gue aux Biches bestræber vi os på at forkæle vores gæster med vores lokale specialiteter, herunder de velsmagende oste, calvados, den gyldne honning fra egne bistader, marmelader, forfriskende cider og frugtjuicer.
Disse lækkerier bliver altid præsenteret på morgenbordet, hvor vi prioriterer at bruge de bedste lokale råvare for at sikre en god smagsoplevelse.
For de gastronomiske eventyrlystne, eller de såkaldte foodies, venter vores område med et væld af gourmetrestauranter, der præsenterer en palet af gode resturantoplevelser.
Vi har personligt udforsket adskillige af områdets restauranter og er klar over, at vores gæster sætter pris på den perfekte kombination af et behageligt ophold på slottet og lækre restaurantoplevelser til frokost og middag. Derfor er vi mere end villige til at være behjælpelige med at finde netop det, der passer til dine ønsker.
Tøv ikke med at tage fat i os, da vi står gerne til rådighed for at hjælpe med at booke bord og anbefale områdets restauranter, uanset om du ønsker en lokal café, bistro, brasserie, restaurant, Michelin-restaurant eller en up coming restaurant.
M | T | O | T | F | L | |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
29 | 30 | 31 |
M | T | O | T | F | L | |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
29 | 30 | 31 |
M | T | O | T | F | L | |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
29 | 30 | 31 |
M | T | O | T | F | L | |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
29 | 30 | 31 |
M | T | O | T | F | L | |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
29 | 30 | 31 |
M | T | O | T | F | L | |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
29 | 30 | 31 |